Det er alment kendt, at de unge studerende ikke er en del af den befolkningsgruppe, som føler, at de har flest penge til rådighed. Der er selvfølgelig mange studerende, der ved siden af deres SU vælger at have et arbejde, men først og fremmest er det ikke alle, der føler, at de har tid eller overskud til det – og derudover så er det begrænset, hvor mange ekstra penge man overhovedet kan tjene, selv hvis man vælger at få et job. Så hvis man er studerende, og man kan mærke, at det begynder at knibe lidt med pengene, så kommer der herunder nogle tips til ting i hverdagen, hvor det er muligt at spare nogle penge.
Finde gode tilbud på forsikringerne
Forsikringer er noget, som man selvfølgelig skal have som studerende. Det er ikke noget, man derfor bare kan droppe fra sit budget, man kan i det mindste gøre, hvad man kan for at spar penge på forsikring.
Der kan nemlig være ret stor forskel på, hvad en forsikring koster, alt efter hvilket forsikringsselskab man vælger at benytte sig af. Der er nogle selskaber, der eksempelvis tilbyder en bedre pris, hvis man køber flere forsikringer fra det samme selskab. Men det er egentlig bare med at tage kontakt til de forskellige forsikringsselskaber og lave lidt research på, hvordan priserne cirka er. På den måde skulle det gerne være muligt at spare nogle penge på den front.
Tag et ekstra kig på dine streamingtjenester
Der er også mange unge mennesker, som benytter sig af et utal af streamingtjenester – og faktisk kan et abonnement på flere af disse sagtens påvirker økonomien mere, end man tror. De fleste har nemlig flere forskellige streamingtjenester, hvoraf nogle af dem måske er nogen, man helt har glemt, at man overhovedet abonnerer på. Så det kunne være meget klogt lige at sætte sig ned en eftermiddag og se, hvor mange streamingtjenester, man egentlig abonnerer på – og så vil det helt sikkert være muligt at skære lidt ned på det område. Og hvis man kan det frigiver man ekstra penge hver måned, som man kan bruge på øl, oplevelser eller hvad man ellers lige synes.
Planlæg ugens indkøb og lav madpakker
Mad er også noget, som mange studerende kan blive helt overraskede over, at de bruger så mange penge på. For man skal jo have noget at spise, men der er også ret stor forskel på, hvad man kan betale for den mad, man spiser. Et tip er derfor at lave en nogenlunde madplan, man køber ind efter, og at man desuden også bliver god til at lave madpakker, så man ikke altid køber ude.