Tips til at afholde et babyshower
Når ens veninde skal være mor, så er det dejligt at kunne vise, hvor meget man i virkeligheden holder af hende. Det kan man eksempelvis gøre ved at arrangere et babyshower for hende. I dette indlæg kommer vi ind på, hvordan du kan arrangere et godt babyshower for en du holder af.
Uddeleger opgaverne
Først og fremmest, så er det vigtigt, at du allierer dig med nogle veninder, så I er flere om opgaven. Hvis du kan uddelegere nogle opgaver, så letter det presset på dine skuldre, og du kan derved nemmere fokusere på de ting du skal stå for.
Nogle af de opgaver der skal styr på er lokation, tidspunkt, babyshower pynt, gaver, invitationer og lege.
Det gode ved, at det er dig der tager teten på det er, at du kan vælge de opgaver du helst vil have styr på, og arbejde ud fra dem. I dette indlæg vil vi dog tage udgangspunkt i hvorfor lokation og tidspunkt er vigtigt, samt hvilke lege man kan lege til et babyshower.
Lokation og tidspunkt
Lokation og tidspunkt er nogle af de første ting man skal have styr på. Det er de fordi, hvis man ikke får inviteret folk i god nok tid, så er det ikke sikkert, at de alle kan. Ved at få styr på lokation og tidspunkt tidligt, så kan man sende invitationer ud hurtigere.
Derudover kan det sommetider kræve, at man skal forhandle lidt med stedet, hvis man eksempelvis skal have lov til at pynte op selv, eller hvis man gerne vil købe mad ved dem fremfor at lave det selv.
Babyshower lege
Til et babyshower skal der gerne være lidt aktivitet, så man får en sjov og hyggelig dag. Nogle af disse aktiviteter kan være lege, som man målretter at det er et babyshower. Vi foreslår typisk altid, at man leger ”gæt en baby”, som er en leg, hvor alle der er med til festen skal tage et billede med af dem som baby. Billederne bliver så lagt op side om side, og det er nu hovedpersonens opgave at finde ud af hvilken baby der er hvem.