Lige nu er sommeren over os. Men når den forsvinder, går vi langsomt de koldere temperaturer i møde. Her er det ofte ikke sjovt at skulle starte dagen med at skulle ud af den varme dyne, skulle fjerne sne og skrabe is på bilen eller passe på ikke at få våde sko i sne og sjap. Der er heldigvis nogle ting du selv kan gøre, hvis du ønsker at undgå lidt af vinterens problematikker. Læs med her.
Hack til dine tagrender
Kender du også følelsen af at gå ud fra din bolig med fare for livet, fordi der hænger morderligt med istapper i tagrenden? Bryder du dig heller ikke om risikoen for, at smeltevand trænger over rendens bagkant og løber af husmuren, hvor det kan lave skade? Og er du i det hele taget træt af, at tagrenden ikke fungerer efter hensigten, fordi den er frosset til?
Så kan du overveje at komme varmekabler i den! Det lille hack gør, at tagrenden og nedløbsrør ikke blokeres af smeltet sne, får istapper og meget mere. Smart!
I østen stiger solen op – så parker din bil i samme retning
Dette lille trick kan forvandle dine morgenstunder! Du skal blot parkere din bil med retning mod øst. Er du så heldig at solen står op uden skyer omkring sig, så er det ofte nok til, at solen har afrimet din bil til når du skal bruge den.
Et andet trick for at undgå at skrabe ruder er, at du blander 3 dele eddike med 1 del vand. Denne blanding kan du komme i en forstøver, så du kan sprøjte udover bilen. Blandingen skulle dermed kunne smelte det tynde lag is på ruden.
Brug et wake-up light
Måske vil dine dage starte bedre, hvis du ikke står op i et hårdt mørkt rum og tænder lige så hårdt lys direkte mod øjnene? Det er i hvert fald en teori, der har været anerkendt i mange år. Derfor kan du overveje at investere i et wake-up light. Det er et vækkeur, som starter et svagt lys, der tager gradvist til, inden din alarm ringer. På den måde simulerer det – og den specielle pære – at solen står op, hvilket vækker din krop ordentligt. Lyset giver derfor mere energi – og en bedre start på dagen i den kolde vinter.